Flextronics lukkerBeskæftigelsesministeriet09/06-2004 Administrerende direktør Peter Hinrup har i dag meddelt, at Flextronics lukker. Det sker efter adskillige forsøg på at rekonstruere virksomheden. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen er overrasket og siger i en kommentar til meddelelsen: - Det er en trist meddelelse. Den kommer lige netop, som tingene var begyndt at se lysere ud. - Nu går vi så i gang med at hjælpe de godt 300 medarbejdere, som har mistet deres job. Arbejdsformidlingen i Nordjylland står klar med råd og vejledning. Nogle er måske så heldige, at de hurtigt finder et nyt job. For andre - og det vil desværre nok være de fleste - kan der være behov for at overveje en eller anden form for omskoling eller uddannelse. - Budskabet herfra er det samme som i januar, da Flextronics fyrede de første medarbejdere: Hverken regler eller penge vil stå i vejen for, at vi kan hjælpe de ledige tilbage i arbejde. Videnskabsminister Helge Sander, der sammen med beskæftigelsesministeren besøgte virksomheden i januar måned har følgende kommentar til lukningen. - Jeg er overrasket. De perspektiver for virksomhedens fremtidige virke, som direktør Peter Hinrup tegnede i januar måned, lød lovende. Så jeg kan kun beklage, at det ikke er lykkes at fremskaffe den nødvendige kapital til at føre virksomheden videre. - Med en række højteknologiske produkter på paletten var Flextronics jo på mange måder en fremtidsrettet virksomhed. Jeg håber, at vi med den nye højteknologifond kan være med til at skabe nye job i Nordjylland, slutter Helge Sander. |
|||||||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |